Danmarks Nationalsang bør ændres!

Som landet ligger lever vi alle sammen med en nationalsang, der er fyldt med faktuelle fejl. Lad mig blot her gennemgå første vers.

Der er et yndigt land
Det står med brede bøge
:// Nær salten øster strand //:
Det bugter sig i bakke dal
Det hedder gamle Danmark
:// Og det er Frejas sal //:
Vort gamle Danmark skal bestå
Så længe bøgen spejler
:// sin top i bølgen blå //:

Kommentarer:

Bøgen er en indført træsort i Danmark. Derfor er det besynderligt at den spiller en så central rolle. Der findes dansk natur, der passer bedre i en dansk nationalsang.
Østersøen er et meget fersk farvand. Hvis man vil finde salte strande skal man vest på.
En meget karakteristisk egenskab ved Danmark er, at det er meget fladt og altså ikke bugter sig i bakke dal. Det ville passe meget bedre på f.eks. Norge.
Bøgen er en sart træsort, når det gælder salt. Den kan simpelthen ikke gro tæt på havet. Dvs. at det er meget svært hvis ikke umuligt at finde eksempler på, at den spejler sig i bølgen blå.

Man må konkludere at halvdelen af linierne i første vers er misvisende eller direkte forkerte. Desværre viser det sig at tendensen fortsætter i de følgende vers.

Et Alternativ

Hvad er det, der gør os danske? Det er et meget svært spørgsmål. Det er naturligvis let at give et upræcist svar som f.eks. det er vores kultur, men det bringer os ikke nærmere et svar. Nogen vil formodentligt blot komme med en stedbaseret definition, og det kan jo have sin rigtighed. Om ikke andet er der i en hvis udstrækning et sammenfald. Efter min mening er en sværvægter, når man skal forsøge at besvare ovenstående spørgsmål sproget. Det er vort sprog, der binder os sammen, og jeg vil enda hævde, at det direkte påvirker vores kultur.

Et rimeligt krav til en nationalsang bør derfor være, at den nævner, at vi er født i Danmark og har et fælles sprog. Desuden kunne det være rart at få dannebrog og evt. lidt om vores natur, vores historie og vores geografi ind.

Prøv med ovenstående i mente at læse den følgende efter min mening klart overlegne poesi skrevet af vores alle sammens Hans Christian Andersen.

I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme,
Der har jeg Rod, derfra min Verden gaaer.
Du danske Sprog, Du er min Moders Stemme,
Saa sødt velsignet Du mit Hjerte naaer.
Du danske friske Strand,
Hvor Oldtids Kjæmpegrave
Staae mellem Æblegaard og Humlehave,
Dig elsker jeg! - Danmark, mit Fædreland!

Hvor reder Sommeren vel Blomstersengen
Meer rigt end her, ned til den aabne Strand?
Hvor staaer Fuldmånen over Kløver-Engen
Saa deilig, som i Bøgens Fædreland?
Du danske friske Strand,
Hvor Danebrogen vaire, -
Gud gav os den - Gud giv den bedste Seier! -
Dig elsker jeg! - Danmark, mit Fædreland!

Engang Du Herre var i hele Norden,
Bød over England - nu Du kaldes svag,
Et lille Land, - og dog saa vidt om Jorden
End høres Danskens Sang og Meiselslag.
Du danske friske Strand, -
Plovjernet Guldhorn finder. -
Gud giv Dig Fremtid, som han gav Dig Minder,
Dig elsker jeg! - Danmark, mit Fædreland!

Du Land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme,
Hvor jeg har Rod, hvorfra min Verden gaaer,
Hvor Sproget er min Moders bløde Stemme,
Og som en sød Musik mit Hjerte naaer.
Du danske friske Strand
Med vilde Svaners Rede,
I grønne Øer, mit Hjertes Hjem hernede,
Dig elsker jeg! - Danmark, mit Fædreland!

Henrik Rung har skrevet melodien til sangen. Teksten taler for sig selv.

Evt. kommentarer kan rettes til m@xfriis.dk